Jordnært

Jordnært

Min blog

kommer nok navnlig til at handle om geologiske ting - men vi får se, hvordan det udvikler sig undervejs.

Biobrændstof og drivhusgas

global opvarmningPosted by olehnielsen 2006-12-05 14:28
Et af formålene med at anvende biobrændstoffer er at medvirke til at reducere udledningen fra transportsektoren af CO2, som er en drivhusgas. Ifølge en artikel fra det norske tidskrift "Teknisk Ukeblad" kan bioenergi imidlertid give indtil fire (måske endda fem) gange så høje udslip af NOx (kvælstofoxider) som naturgas. NOx er også en drivhusgas, omend mindre kraftig end CO2. NOx bidrager til sur nedbør, belaster vandmiljøet og er til skade for landbruget. Det er også meget sundhedsskadeligt, idet NO2 i lungerne omdannes til nitrat, nitrit, salpetersyrling og salpetersyre, som er luftvejsirriterende. NO2 kan nedsætte lungefunktionen samt lungernes modstandsevne mod infektioner.


http://www.tu.no/energi/article64802.ece

  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post8

Jordskælv i Guatemala

geologiPosted by olehnielsen 2006-12-04 14:28
Et jorskælv med styrken 5,8 ramte i går, søndag den 3. december 2006, Guatemalas kyst. Det blev udløst i en dybde på ca. 100 km. Jordskælv i dette område er ret hyppige. Her dykker Cocos pladen ned under den Karibiske plade og gnidningerne mellem de to plader må naturligvis nu og da give rystelser. Længere nede i dybden giver det også anledning til opsmeltning, så lava stiger op gennem jordskorpen og danner en bue af vulkaner. For en uge siden spyede således både Rabaul og Fuego vulkanske udbrudsprodukter op af deres kraterrør. Disse to vulkaner ligger i Guatemala i det område jeg på kortet har afmærket som vulkansk bue.
Blog Image
Blog Image


  • Comments(1)//blog.olehnielsen.dk/#post7

El Niño

global opvarmningPosted by olehnielsen 2006-12-03 20:51
En ny El Niño har været under opsejling de seneste måneder og er nu en realitet.

El Niño er et koblet ocean-atmosfære fænomen i det tropiske Stillehavsområde, der hvert andet til syvende år udløser en række af vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Den strøm, der ellers går fra Ecuador til Indonesien, drevet af passatvindene, vender og strømmer i den modsatte retning mod Sydamerika, og det medfører blandt andet kraftig nedbør i de sydamerikanske kystområder, tørke i det nordlige Australien og Indonesien, samt koldere og mere regnfuldt vejr i den sydlige del af USA. Også i Danmark mærker vi El Niño, når lavtryksbanerne i det nordvestlige Atlanterhav presses sydover og giver os forholdsvis kolde og tørre vintre. Global opvarmning hyppigere tilfælde af El Niño.

DMI på http://www.dmi.dk/dmi/ny_el_nino_en_realitet

DMI har også en interessant redegørelse for klimafænomenet El Niño på http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2004/supermodel_afsloerer_el_ninos_dybeste_hemmeligheder.htm


  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post6

Tyfonen durian rammer Filippinerne

naturkatastroferPosted by olehnielsen 2006-12-02 10:34
Mindst 146 mennesker er blevet dræbt efter et stort jordskred i det østlige Filippinerne, forårsaget af voldsom regn under tyfonen durian. Myndighederne frygter, at tallet vil stige de kommende dage. Torsdag den 30. November dækkede Durian stort set hele ø-staten Filippinerne.

Filippinerne rammes hvert år af omkring 20 tyfoner. Tyfoner og orkaner er voldsomme tropiske storme. Dem over Atlaterhavet kaldes orkaner, medens dem over Stillehavet kaldes tyfoner.

Durian er i øvrigt en meget poplulær frugt i Asien. Den stinker forfærdeligt, men smager himmelsk, for dem der altså kan lide den. Hvis man tager sådan en frugt med på et hotelværelse med airconditioning, bliver man smidt ud (andre gæster kan måske ikke lide lugten) - nu er du advaret!

Blog ImageBillede fra NASA

DMI: http://www.dmi.dk/dmi/tyfon_durian_sigter_paa_manila
DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/12/01/072531.htm?rss=true

PS af 5. december 2006: Antallet af døde er nu over 1000.


  • Comments(1)//blog.olehnielsen.dk/#post5

Grønlands gletschere smelter

global opvarmningPosted by olehnielsen 2006-12-01 10:19
Gletscherne i Østgrønland smelter nu så hurtigt, at der om 100 år vil løbe 50 procent mere vand i Atlanterhavet fra gletscherne. Det stigende smeltevand fra Østgrønland, fra 450 kubikkilometer til 670 kubikkilometer, svarer til omtrent fem millioner danskeres husholdningsforbrug af vand på et år.

http://www.webavisen.gl/
http://www.ku.dk/nyheder/
Blog Image
Billedet herover er ikke fra Østgrønland, hvor jeg desværre (endnu) aldrig har været - men fra Narsaq (Sydvestgrønland).


  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post4

Galathea 3

havforskningPosted by olehnielsen 2006-11-30 09:48
Galathea 3 ekspeditionen er på vej jorden rundt. Om bord på skibet Vædderen er der ca. 35 forskere, som skal udforske verdenen og 4 formidlere udsendt af Undervisningsministeriet, som på hjemmesiden galathea3.emu.dk beretter om oplevelser, eventyr og forskningen.

Galathea 3 bloggen

Udsendte medarbejdere og redaktører på EMUs Galathe3 websted skriver indlæg i Galathea 3 bloggen på http://blog.emu.dk/blog/galathea3/ . Galathea 3 bloggen fås også via RSS feed (læs hvordan på http://blog.emu.dk/blog/galathea3/?flavor=rss2 ).

  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post3

Jordskælv på Reykjanes Ryggen

geologiPosted by olehnielsen 2006-11-29 21:06
Blog ImageBilledet er fra USGS

Onsdag den 29. November 2006 klokken 13.38 lokal tid indtraf et jordskælv med en styrke på 5,8 på Reykjanes Ryggen 1395 km sydvest for Reykjavik.
 
Reykjanes Ryggen, der går tværs gennem Island og videre ned gennem Atlanterhavet markerer grænsen mellem den amerikanske og den europæiske jordskorpeplade. Gennem 55 milllioner år har Nordatlanten gradvis åbnet sig og skubbet Amerika og Europa til hver sin side ved at skubbe lava op gennem sprækkezonen eller spredningszonen, som den også kaldes. På Island kan man således stå med den ene fod i Amerika og den anden fod i Europa. Skorpebevægelserne kan naturligvis ikke ske uden et jordskælv nu og da.
  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post2

Velkommen

geologiPosted by olehnielsen 2006-11-29 20:21
Velkommen til min blog. Ole
  • Comments(0)//blog.olehnielsen.dk/#post1
« Previous